Netværk for kommunikation af forskning
- Marianne Bom
- 2. nov. 2020
- 1 min læsning
Undertiden kan det være en lidt ensom affære at arbejde med journalistik og kommunikation i forskningsverdenen. Vi er omgivet af eksperter, der har dyb indsigt i alle mulige komplekse og spændende ting - bare ikke i lige det, som vi ved noget om.
Godt tværfagligt samarbejde om forskningskommunikation kræver ambitioner og vilje fra begge sider, og når vi har succes med det, bliver resultaterne af virkelig høj kvalitet. Heldigvis lykkes det ofte - og det er selvfølgelig til gavn for dem, som skal bruge vores informationer til noget. Til at blive klogere, til at omsætte viden til handling i verden.

For at mærke energien i og nytten af at dele erfaringer og viden om forsknings-kommunikation, har jeg været med til at stifte Netværk for Forskningskommunikation. Vi kommer fra en snes
forskellige forskningsinsitutioner og mødes
fire-fem gange om året om et fagligt oplæg og debat.
Det er en faglig oase.
Tak til alle jer, der er med.



