Rådgivning og ledelse af kommunikation
- Marianne Bom
- 31. okt. 2021
- 2 min læsning
Dialog med omverdenen er nødvendig for at få gennemslagskraft, medarbejdere, funding og samarbejdspartnere. Det ved I selvfølgelig godt som ledere i en forskningsinstitution eller en specialiseret virksomhed. Men hvordan griber I det an, når I vil styrke den eksterne dialog? Hvad vil I egentlig fortælle, til hvem og hvornår? Hvilke kanaler vil I benytte? Og hvordan udvikler I organisationen, så den er klar?
Lad os sammen lægge en plan og sørge for, at I kommer videre.
Erfaring med kommunikation af forskning
Publicérs indehaver Marianne Bom har et særligt kendskab til kommunikation af forskning fra to årtier som selvstændig journalist, rådgiver og underviser. For eksempel:
• fra et års ansættelse som videnskabsjournalist og rådgiver i ledelsessekretariatet på CBS, Copenhagen Business Schttps://www.cbs.dkhool (2022-2023)
• fra et halvt år som co-leader af kommunikationen af et stort europæisk forskningsprojekt, Partnership for the Assessment of Risk from Chemicals (PARC), med 200 partnerorganisationer i 29 lande (2023-2024)
• fra foreløbig et år som redaktør og journalist for START - Centre for Agrifood Systems, hvor alle otte danske universiteter samarbejder om at fremme den grønne omstilling i landbrug-fødevare-systemet i Europa (2024 - ).
Del viden og få impact
På CBS og i PARC havde Marianne medansvar for at udvikle den måde, universitet og forskningsprojektet interagerer med omverdenen på. Med det mål at dele viden og få impact:
• sparring med ledere om, hvordan kommunikation understøtter organisationens strategiske mål
• workshops med forskere om, hvordan de gennem kommunikation kan fremme både deres egen karriere og skabe positive forandringer i samfundet
• indhold til hjemmesider
• redaktionel ledelse af og indhold til sociale medier
• nyheder - fra idé til tekst til presseomtale.
På CBS medvirkede Marianne desuden i det team, som rådgav ledelsen om politisk interessevaretagelse i en tid med store reformer. I PARC sparrede hun med ledelsen af konsortiet om, hvordan man får samarbejde om kommunikation til at fungere mellem 200 partnere.
Projektleder og redaktør
I START- Centre for Agrifood Systems havde Marianne ansvar for, at de danske universiteter udgav et fælles policy input paper med gode råd til, hvordan fremtidig forskningspolitik kan understøtte den grønne omstilling, og hvad universiteterne selv har ansvar for at forandre. Rapporten bygger på debat og konklusioner fra en konference, som fandt sted i april 2025 med 450 deltagere. Mariannes opgaver var at:
• planlægge konferencen sammen med dygtige folk i sekretariatet
• være konceptudvikler og redaktør af rapporten 'What if? Ways forward based on the 2025 START Green Minds Gather Conference for an accelerated, research-based green transition in European agrifood systems' - samt at være projektleder for rapporten fra idé til færdigt trykt magasin
• lægge kommunikationsstrategi og udarbejde indhold til LinkedIn, så budskaberne kom ud
• udarbejde manuskript til to videoer med fokus på rapportens budskaber om forskningspolitik og behov for udvikling på universiteterne, så de i højere grad bidrager til samfundet.
Vildt spændende, vildt svært og vildt vigtigt.




